Boligkøbere har 63.631 nye hjem at vælge imellem
Foto: Scanpix / Henning Bagger /Scanpix
Scanpix / Henning Bagger /Scanpix
Antallet af boliger, der er sat til salg på det danske marked, er fortsat højt. Der er i øjeblikket 63.631 ejerboliger til salg, viser Realkreditrådets boligudbudsstatistik for juli 2013.
- Det samlede boligudbud er stort set uændret i forhold til sidste år, men der er forskelle mellem boligtyperne. Der er i dag færre huse og ejerlejligheder til salg, mens der er blevet en del flere fritidshuse at vælge imellem.
Det siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet.
Sidste år var 63.807 ejerboliger til salg i juli.
Udbuddet af parcel- og rækkehuse er 1,7 procent lavere i forhold til sidste år. Der er dog geografiske forskelle, hvor de største fald ses på Sjælland.
På Fyn, i Sydjylland og Nordjylland ligger antallet af udbudte huse lidt højere end på samme tid sidste år.
Antallet af udbudte lejligheder er faldet med 5,3 procent. I forhold til juni i år er der i dag 4,2 procent flere ejerlejligheder til salg.
Antallet af fritidshuse til salg er steget med 8,1 procent.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned