Boligmarkedet er i bedring
Fra juni til juli faldt priserne på enfamiliehuse på landsplan med 1,6 procent, men set over de tre måneder fra maj til juli var der tale om en stigning på 3,2 procent, viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Ejerlejligheder steg 2,4 procent fra juni til juli, men ser man på perioden fra maj til juli, er der tale om en stigning på 10,7 procent.
Opgørelsen er baseret på tinglyste handler.
Direktør i realkreditrådet Ane Arnth Jensen siger, at boligmarkedet har vist gode takter over en længere periode.
- Priserne på både huse og ejerlejligheder er steget mærkbart. Der er igen tillid og positive forventninger til boligmarkedet.
- Selvom priserne er steget primært i og omkring de større byer, kan prisudviklingen i byerne og optimismen på boligmarkedet også ende med at smitte af på andre dele af landet, siger Ane Arnth Jensen i en skriftlig kommentar.
Cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Lone Kjærgaard siger, at faldet i i priserne på enfamiliehuse ikke er ildevarslende.
- Faldet i dag er ikke noget, der får os til at råbe vagt i gevær. Vi taler om fald i en enkelt måned.
- Når prisen på ejerlejligheder fortsætter op og har gjort det i efterhånden lang tid, forventer vi, at det fortsat vil trække parcelhusmarkedet med op, siger Lone Kjærgaard.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker