Bondo kalder alle lærernes tillidsfolk til krisemøde
Foto: Jens nøRgaard Larsen /Scanpix
Jens nøRgaard Larsen /Scanpix
Flere tusinde lærere er med ganske kort varsel kaldt til krisemøde i Odense om de kuldsejlede forhandlinger med KL.
Danmarks Lærerforening indkalder alle 2200 tillidsrepræsentanter og kredsstyrelsesmedlemmer til et stormøde tirsdag, hvor overenskomstforhandlingerne er på dagsordenen, oplyser Danmarks Lærerforening.
- Foreningen står i den måske mest alvorlige situation nogen sinde med udsigt til et forhandlingsresultat, der kan betyde afgørende ændringer for lærernes arbejdsforhold, og som kan underminere lærernes muligheder for at lave god og velforberedt undervisning.
Det skriver lærerforeningen i indkaldelsen til tillidsfolkene.
Lærernes tillidsfolk skal dels orienteres om forhandlingerne og de mulige scenarier i slutspurten, og dels skal man mødes for at styrke sammenholdet i foreningen.
- Et sammenhold, som er uvurderlig vigtigt i den meget alvorlige situation, vi står i nu, skriver Danmarks Lærerforening.
- Medlemmerne skal via dig og din ageren mærke, at deres fagforening står bag dem og vil kæmpe deres sag til det yderste, skriver foreningen i indkaldelsen, som er underskrevet af formand Anders Bondo Christensen.
Mandag mødes topforhandlerne fra Lærernes Centralorganisation og KL i Forligsinstitutionen, hvor forligsmand Mette Christensen skal forsøge at få parterne til at genoptage forhandlingerne.
Kommunerne har varslet lockout af 50.000 lærere fra 1. april.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker