Borgmester til Metroselskabet: Støjgrænser skal overholdes
Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), vil have lov til at vende skråen en ekstra gang, inden han giver et klart svar på, om han er indstillet på at lade Metroselskabet tage både aftener og lørdage i brug i arbejdet med byggeriet af den nye metroring.
Metroselskabet har mandag foreslået, at udvide arbejdstiden på samtlige kommende metrostationer på den nye cityring i stedet for at arbejde i døgndrift på syv udvalgte steder. Ellers risikerer byggeriet forsinkelser på op mod et år.
- Nu skal vi have belyst konsekvenserne for naboerne, før vi tager stilling til Metroselskabets anmodning, siger overborgmester Frank Jensen i en pressemeddelelse.
Han lover dog, at Borgerrepræsentationen tager stilling til Metroselskabets ansøgning inden sommerferien. Også politikerne på Frederiksberg skal tage stilling til forslaget.
- Det siger sig selv, at aften- og natarbejde er belastende for naboerne. Det er helt afgørende, at Metroselskabet holder sig til de aftalte støjgrænser.
- Jeg noterer mig samtidig, at Metroselskabet vil tage initiativer til at mindske støjen generelt på alle byggepladser, siger Frank Jensen.
Det er en del af den oprindelige aftale om byggeriet, at Metroselskabet har ret til en udvidelse af arbejdstiden.
Direktøren i Metroselskabet, Henrik Plougmann Olsen, har i forbindelse med forslaget lovet, at man samtidig vil se på, hvordan man kan være til mindst mulig gene for naboerne:
- Det er klart, at det griber ind i hverdagen, når vi bygger det, der svarer til en Storebæltsbro under København. Men folk er faktisk meget forstående, siger direktøren.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde