Brasiliens centralbank sætter renten ned
Brasiliens centralbank satte onsdag sin toneangivende rente ned for niende gang siden august 2011. Formålet med de mange rentenedsættelser er at stimulere økonomien. I forhold til Europa og USA er renten i Brasilien med 7,5 procent dog fortsat høj.
Brasiliens normalt så stærke økonomi påvirkes af afmatningen i Kina, USA og Europa. Regeringen kalkulerer med en økonomiske vækst i år på omkring tre procent. Det er en del lavere end normalt.
Økonomerne på finansmarkederne anser regeringens prognose for at være for optimistisk og forventer en vækst i år på kun 1,7 procent. I 2011 udvidede økonomien sig med 2,7 procent. I 2010 var fremgangen på 7,5 procent.
Ifølge Goldman Sachs vil økonomien begynde at vise muskler frem mod afslutningen på 2012. Finanshuset forventer ikke flere rentenedsættelser. Blandt andet fordi inflationen i Brasilien er stigende.
Fredag offentliggøres tallene for den økonomiske udvikling i andet kvartal 2012. I de tre første måneder af året voksede økonomien kun med 0,2 procent.
Onsdagens rentenedsættelse kom få timer efter, at regeringen præsenterede en række tiltag rettet mod at få sat gang i privatforbruget og investeringer.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker