Butikker siger nej til kontanter

Senest har gastronomikæden Cofoco fra 1. juli valgt kun at acceptere kortbetalinger i sine fire Le Marché-restauranter med takeaway.

- Principielt er det ikke lovligt, men nogle gange skal man turde tage springet og presse på for at ændre noget, siger Torben Klitbo, partner i Cofoco, til Politiken.

- For os er det enormt dyrt og tidskrævende at tælle og indlevere kontanter til bankerne, og ved at afvise kontanter bekæmper vi de sorte penge, som er udbredt i vores branche, siger han.

En undersøgelse fra kortbetalingsformidleren Teller har vist, at hver 10. erhvervsdrivende er interesseret i at sige nej til kontanter.

Men i modsætning til i Sverige er det i Danmark en pligt for erhvervsdrivende at tage imod de krøllede sedler og klingende mønter.

En række erhvervsorganisationer mener, at kravet i den danske betalingstjenestelov er forældet og skal laves om.

- Vi ved, at nogle butikker ikke overholder loven, og det går vi ikke ind for. Men når det er sagt, ønsker mange af vore medlemmer at afvise kontanter på visse tidspunkter af døgnet, mens andre gerne vil indføre kontantfri butikskoncepter for at nedbringe risikoen for røverier og tyverier, siger Henrik Hyltoft, markedsdirektør i Dansk Erhverv, til Politiken.

Holdningen deles af landets banker, der selv er undtaget fra loven og har indført stadig flere kontantfri filialer.

Erhvervslivet og samfundet generelt kan også spare store summer på ikke at bruge, sikre, tælle og indlevere mønter og sedler. De samfundsøkonomiske omkostninger ved kontanter løb op i 5,8 milliarder kroner i 2009, viser tal fra Nationalbanken.

Udgifterne per kontantbetaling er i snit 7,36 kroner, mens en dankortbetaling koster under det halve, nemlig 3,15 kroner, skriver Politiken.

Nationalbanken erklærer sig i en mail til Politiken for første gang villig til at diskutere en lovændring.

/ritzau/