En medlemsundersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at en stor del af detailhandlen er i gang med energibesparende projekter.
Faktisk er 64 procent af butikkerne i gang med energibesparende tiltag. Samtidig svarer 15 procent, at de overvejer det.
Det er især økonomien, der spiller ind. Og hensynet til klimaet ligger som nummer to over grundene til, at man ønsker at spare på energien.
- Energirenoveringen starter måske som et projekt, der skal sænke driftsomkostningerne, siger politisk konsulent i Dansk Erhverv Marie Louise Thorstensen i en kommentar til undersøgelsen:
- Med tiden viser det sig dog, at der er en række andre positive effekter, som at man som virksomhed får en mere grøn profil og gør noget godt for klimaet. Det får mange af butikkerne til at fortsætte med de energibesparende projekter, siger hun.
Marie Louise Thorstensen påpeger, at detailhandlen gør en flot og frivillig indsats for at spare på energien.
- Det vigtigt, at danske virksomheder i det hele taget bliver støttet og hjulpet på vej til at foretage energieffektiviseringer. Det er ikke bare til gavn for miljø og klima, men styrker også virksomhedernes bundlinje, konkurrenceevne og arbejdsmiljø, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned