BAT-kartellet og Dansk Byggeri har igennem nogen tid arbejdet for at få et forlig om byggeriets mange overenskomster på plads.
Tænkepausen de seneste dage skulle bruges på at rådføre sig med baglandet i de to grupper og gennemtænke strategierne, oplyste parterne, da de senest gik fra hinanden.
De store knaster i forhandlingerne er arbejdsgivernes ønske om mere fleksibel arbejdstid og lønmodtagernes ønske om at brede området ud, så flere udenlandske arbejdere bliver omfattet af aftalerne.
Også på butiksområdet har der været brug for en tænkepause. Her har Dansk Erhverv og HK Handel holdt pause siden søndag aften. Men de mødes igen allerede i dag tirsdag.
Her skal parterne blandt andet forhandle på baggrund af, at lukkeloven ophæves til august, hvilket skaber nye forhold for mange butiksansatte. Samtidig går arbejdsgiverne efter at få styrket konkurrenceevnen og øget fleksibiliteten på arbejdsmarkedet.
Parterne på transportområdet gik efter to døgns forhandlinger fra hinanden mandag og vil nu tænke sig godt om de kommende dage.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker