CAU: Hundredvis af danske medarbejdere vil forlade SAS
Et stort antal danske kabineansatte vil i slutningen af året kunne forlade flyselskabet SAS med en stor sum penge i fratrædelsesgodtgørelse. Det skriver avisen Sydsvenskan.
I forbindelse med den omfattende spareplan ligger der nemlig en klausul i aftalen, som blev indgået med det danske kabinepersonales fagforening CAU, der giver et antal månedslønninger i fratrædelsesgodtgørelse.
Muligheden er for medarbejdere, der har været i SAS i syv år, og ifølge CAU vil flere hundrede benytte sig af den mulighed.
- Vi regner med, at 300-400 medlemmer kommer til at tage denne her mulighed. Det er for svært for dem at kombinere familieliv med de nye skemaer, siger Eva-Karin Jansson, der er bestyrelsesmedlem i CAU.
Den storstilede spareplan i SAS skal skære antallet af ansatte i koncernen ned med en tredjedel til 9000. Samtidig skal omkostningerne mindskes, og frasalg skal give 2,7 milliarder kroner i kassen.
Spareaftalen vil betyde forringelser i løn og arbejdsforhold, og det har fået mange medlemmer til at kontakte CAU.
- Vi får daglige opkald fra medlemmer, som ikke kan klare hverdagen med de nye arbejdstider, siger Eva-Karin Jansson til Sydsvenskan.
SAS-ansatte får mulighed for at tage en fratrædelsesordning til december.
SAS kom ud af 2013's første kvartal med et underskud på 740 millioner kroner før skat. Og selv om det er et stort tal, er det over 1,5 milliarder kroner bedre end i kvartalet året før.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde