Cimber Sterling kan blive rekonstrueret
Efter Cimber Sterling torsdag morgen blev begæret konkurs, er der allerede tidligt på eftermiddagen gisninger om, hvilke firmaer der kan tage over, hvor Cimber Sterling slap.
- Den mest oplagte mulighed er, at det Mansvell-ejede Skyways tager over, mens britisk-finske Flybe Nordic også er en oplagt operatør, der vil kunne overtage de sunde aktiviteter i Cimber Sterling, skriver Check-in.
Mansvell Enterprises reddede sidste år i august Cimber Sterling fra konkurs i sidste øjeblik. Hensigten var på længere sigt at fusionere det danskbaserede flyselskab med svenske Skyways Express AB.
Branchemediet vurderer, at svenske Skyways Express AB utvivlsomt vil byde sig til. På den måde kan Mansvell Enterprises kunne beskytte noget af den investering, som selskabet har foretaget i Cimber Sterling.
En anden oplagt kandidat til at rekonstruere Cimber Sterling er det britisk-finske selskab Flybe Nordic.
- Selskabet har samme strategi som Cimber Sterling om at blive Nordens førende regionale operatør og har allerede luftet planer om at etablere sig på de danske indenrigsflyruter i løbet af 2013, konstaterer branchemediet.
Men løbet kan allerede være kørt torsdag.
Danish Air Transport har meddelt, at man etablerer sig på indenrigsruterne fra København til Sønderborg og Bornholm, mens Flybe Nordic arbejder med planer om at sikre betjening af fem danske indenrigsflyruter.
Endelig har det Billund-baserede selskab SUN-AIR of Scandinavia meddelt, at man starter nye ruter fra Billund til Stockholm og Oslo samt fra Aalborg til Oslo.
/ritzau/
Der er gode muligheder for, at Cimber Sterlings flyruter kan blive rekonstrueret af andre selskaber, vurderer branchemediet Check-in.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned