Coop afskediger 173 på hovedkontoret
Detailgiganten Coop opsiger 173 ansatte på selskabets hovedkontor i Albertslund, oplyser selskabet. Ændringerne sker som led i en ny strategi frem mod 2015.
Selskabet ændrer sin organisation for at skabe en enklere og mere effektiv organisation og tilpasse omkostningerne. 200 stillinger nedlægges.
- Vi er i starten af en ny strategiperiode, og nu ændrer vi organisationen på Coops hovedkontor, så den bedst muligt understøtter implementeringen af vores strategi, hvor hovedtemaerne er vækst, øget konkurrencekraft og forbedring af omkostningseffektiviteten, siger Coop's adm. direktør Jesper Lien.
Samtlige medarbejdere på hovedkontoret har tirsdag fået en indledende orientering om de planlagte ændringer. Onsdag bliver alle medarbejdere personligt orienteret om deres fremtidige jobsituation.
Ændringerne i organisationen sker ved at omprioritere og sammenlægge en række opgaver og ansvarsområder, så funktionerne på hovedkontoret i endnu højere grad bliver fokuseret på at servicere kunder og butikker, oplyser Coop.
- At skulle sige farvel til medarbejdere, som har bidraget til at gøre Coop til den succesfulde virksomhed, som vi er i dag, er ikke nemt, siger Jesper Lien.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet