Corydon: SAS kunne gå konkurs i denne uge
Hvis SAS ikke var nået til enighed med sine ansatte om lønnedgang og længere arbejdsuger, kunne det skandinaviske luftfartsselskab være gået konkurs allerede i denne uge.
Det vurderer finansminister Bjarne Corydon (S).
På et pressemøde i Finansministeriet, efter at den sidste overenskomst med luftfartsselskabets ansatte var forhandlet på plads, bliver finansministeren spurgt, om det er hans opfattelse, at der var en reel risiko for, at SAS kunne være gået konkurs allerede i denne uge.
Til det svarer finansministeren:
- Ja, ubetinget.
Flere medier har ellers spekuleret i, om SAS ville være i stand til at flyve videre på sin kassebeholdning i uger eller måneder, men spekulationerne er ikke sande, lyder det fra Bjarne Corydon.
- De ting, der har være kommunikeret fra selskabet, har været korrekte og sande, siger han.
- Du har hørt meget klart fra selskabet, at man skulle nå til enighed om de her aftaler før en deadline, siger han.
Deadlinen for forhandlingerne var egentlig søndag ved midnat, men efter regulære maratonforhandlinger i SAS-huset mellem ledelsen og de danske kabineansatte i fagforeningen CAU blev de to parter mandag eftermiddag enige om en ny overenskomst.
Det danske kabinepersonale var den sidste medarbejderforening ud af otte, der gav grønt lys til gennemførelsen af den massive spareplan, som skal sikre det kriseramte luftfartsselskabs fremtid.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned