Men omfanget af fyringsrunden overrasker alligevel de ansatte.
Faglig konsulent i Prosa John Jørgensen var ude på CSC, da meddelelsen blev overbragt de ansatte onsdag formiddag.
- Stemningen var trykket. Men det kom ikke som en bombe. Selskabet har frem til 31. marts haft en jobgaranti. Og derfor regnede de ansatte med, at det ville ske tilpasninger efter påske, siger John Jørgensen.
Ifølge John Jørgensen havde medarbejderne nærmest forventet masseafskedigelser efter påske:
- Men at den var helt så stor, havde man nok ikke forventet, siger han.
CSC er kendt som selskabet, der har stået bag en række omstridte, offentlige it-systemer.
Selskabet har blandt andet været involveret i Amanda-projektet og senest det skrottede politisystem Polsag. Og tabet af TDC som kunde, kan også mærkes.
De fleste af fyringerne kommer til at ske blandt de danske ansatte. Der er cirka ansat 2500 i Danmark, og det er ikke meldt ud fra CSC's side, hvor mange der er sat et dansk navn på.
- Men det er helt tydeligt, at langt de fleste af afskedigelserne kommer til at ske i Danmark. Det er nok de 350-400 af dem, der skal findes her, siger den faglige konsulent.
CSC's nordiske direktør John Walsh skriver i en pressemeddelelse, at "det er nødvendigt for os at omstrukturere forretningen, så vi kan sikre høj fleksibilitet, vækst og kvalitet i leverancerne til vores kunder".
Man håber nu på, at man kan konvertere de fleste af fyringerne til frivillige fratrædelsesaftaler, pensioneringer og naturlig afgang fra selskabet.
- Der skal nu et arbejde i gang med at finde nye job til de afskedige. Mange har en lang anciennitet, så det kan være, at de skal have ajourført noget af den viden, de har, siger John Jørgensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde