Danmark og Kina i ny skatteaftale
Skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) har indgået en ny dobbeltbeskatningsaftale med Kina.
Dobbeltbeskatningsaftalen har som hovedformål at undgå, at både Danmark og Kina opkræver fuld skat af indkomst, som en person eller et selskab fra det ene land modtager fra det andet land, oplyser Skat.
- Jeg er glad for, at det er lykkedes for Danmark at få en ny dobbeltbeskatningsaftale med Kina.
- Det har stor betydning både for danske investeringer i Kina og for kinesiske investeringer her i landet, at vi har en dobbeltbeskatningsaftale, som svarer til nutidens forhold, siger Thor Möger Pedersen i en pressemeddelelse.
Aftalen har regler om, hvornår det ene land må beskatte indkomst, som erhverves af personer og selskaber, der er hjemmehørende i det andet land.
Aftalen har også regler om, hvorledes det land, hvor en person eller et selskab er hjemmehørende, skal nedsætte beskatningen af indkomst fra det andet land, når det andet land også beskatter denne indkomst.
Der er tale om en ny moderniseret aftale, som afløser den dobbeltbeskatningsaftale, som Danmark indgik med Kina i 1986, og som betragtes som forældet.
Den nye dobbeltbeskatningsaftale giver blandt andet bedre vilkår for beskatning, når et dansk moderselskab modtager udbytte fra et datterselskab i Kina.
Aftalen skal nu godkendes af de to lande. Skatteministeren vil straks efter sommerferien fremsætte et lovforslag om Folketingets godkendelse.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker