Dansk erhvervsliv har mistet gejsten
Det er ikke kun vejrudsigten, der peger på sne og kulde i den kommende tid. Også erhvervslivets forventninger til fremtiden ligger under nulpunktet, lyder det fra Dansk Erhverv, efter at Danmarks Statistik har taget temperaturen på dansk erhvervsliv.
- Det sammensatte konjunkturbarometer for serviceerhverv har nu været negativ i mere end et år, og der vil nok gå nogle måneder endnu, inden forventningerne ryger op i det positive felt, siger Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Erhverv.
Dansk Erhverv hæfter sig dog ved, at detailhandlens konjunkturindikator - her inden julehandlen for alvor går i gang - er på det højeste niveau siden 2010.
- En smule overraskende er det især fødevarehandlen, der trækker barometret opad. Men heller ikke i detailhandlen har nogen af underkategorierne positive beskæftigelsesforventninger, siger Bo Sandberg.
Cheføkonomen påpeger dog, at det hører også med til billedet, at detailhandlens konjunkturbarometer ikke er sæsonkorrigeret og derfor ikke bør overfortolkes som en strømpil for udviklingen.
Jan Størup Nielsen, senioranalytiker i Nordea, forventer, at de danske konjunkturbarometre de kommende måneder vil være præget af lidt mere optimisme og signalere en gradvist stigende aktivitet i dansk økonomi.
- Denne øgede optimisme vil primært udspringe fra en stigende efterspørgsel på det danske marked, hvor et højere forbrug i husholdningerne må forventes at anspore til en øget optimisme inden for navnlig service- og detailerhvervene, lyder hans kommentar.
Hos Nordea forventer man også en stigende aktivitet på eksportmarkederne. Og når eksporten stiger, betydet der, at industriens forventninger til fremtiden vil være lidt højere ind i 2013.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker