Populært sagt var den danske udlandsgæld væk i 2011 og vendt til et tilgodehavende på 25 procent af bruttonationalproduktet (BNP) svarende til cirka 440 milliarder kroner. Vi har altså formue overfor udlandet og gæld til os selv.
Cheføkonom i Sydbank Jacob Graven siger, at dansk økonomi dermed blevet vendt på hovedet i forhold til begyndelsen af 90'erne, hvor Danmark havde en udlandsgæld på næsten 40 procent af BNP.
- De bedre balancer i dansk økonomi er helt afgørende for alle danskeres dagligdag.
- Det er næppe noget, ret mange danskere tænker over, men uden den markante forbedring af balancen i dansk økonomi gennem de sidste 20-30 år, ville de fleste danskeres økonomi i dag været væsentligt svagere, siger Jacob Graven.
Han peger på, at lande med dårlig økonomisk balance er blevet straffet med voldsomme rentestigninger. Det har især de sydeuropæiske lande erfaret.
Årsagen til de bedre balancer er først og fremmest den konsekvente fastkurspolitik, der har været et stabilt anker for dansk økonomi. Siden 1982 har kronen været bundet i fast forhold til først D-marken, siden euroen.
- Desuden spiller det en rolle, at Danmark siden begyndelsen af 90'erne har været nettoeksportør af energi. Det har bidraget til både at øge eksportindtægterne og skatteindtægterne for den offentlige sektor, påpeger han.
Selv om de seneste års krise har ført til underskud og gæld i den offentlige sektor, er gælden langt mindre end tidligere. Den offentlige nettogæld var i 2011 blot på 3,5 procent af BNP.
Det er martkant lavere end de godt 30 procent, gælden svingede omkring i midten af 90'erne.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker