Dansk Supermarked åbner for betaling med mobilen
Mobiltelefonen er for mange efterhånden en af de vigtigste livliner til nettet, banken - og måske også til indkøbene i nær fremtid. Dansk Supermarked vil nu give kunderne mulighed for at slukke kaffetørsten i Bilka og Salling med en betaling fra mobiltelefonen.
Det er i samarbejde med Danske Bank, at kunderne kan betale med Mobilepay. Og på sigt er det planen, at man også kan klare de daglige indkøb med mobilen i alle dagligvaregigantens butikker: Netto, Føtex, Bilka og Salling.
Danske Bank for nylig lavet mulighed for, at en række af mindre virksomheder kan bruge deres form for mobil betaling. Og det forventes at mindst 2000 erhvervsdrivende vil benytte løsningen, inden året er omme. Mobilepay kan benyttes af alle uanset bank.
- Når 1,2 millioner danskere allerede har Mobilepay i lommen og aktivt benytter løsningen som betalingsmiddel, så skal vi selvfølgelig stille den mulighed til rådighed, siger Jørgen Klüwer, e-commerce direktør i Dansk Supermarked i en pressemeddelelse om samarbejdet.
I første omgang bliver det dog kun i de syv Starbuckskaffebarer i Bilka og Salling, man kan betale mobilt.
- Vi begynder i det små, og gør os erfaringer og lytter til kunderne undervejs. Mobilbetaling udvikler sig med lynets hast, og på sigt er der ingen tvivl om, at mobiltelefonen bliver central i betalingen både i vores fysiske butikker og online, siger Jørgen Klüwer.
Kim Fuglsang Kristoffersen, chef for forretningsudvikling i Danske Bank, siger, at nogle har været skeptiske overfor mobilbetaling i større butikker.
- Men vi er ret sikre på, at hele detailhandlen om få år har indført mobilbetaling med adskillige tilkoblede intelligente muligheder. Det kommer til at gå hånd i hånd med dankortet, som fortsat vil være en central del af betalingsmønstret herhjemme, siger Kim Fuglsang Kristoffersen.
Dansk Supermarked har mere end 1300 butikker i fire lande og næsten to millioner kunder.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker