Danske banker skal slippe for ny USA skat
Den danske regering har aftalt med USA om at udveksle oplysninger, som sikrer, at danske borgere, banker og finansielle institutioner ikke skal betale en ny amerikansk skat.
- Danmark er det andet land i verden, der indgår en sådan aftale med USA.
- Den danske regering arbejder for, at automatisk udveksling af bankoplysninger bliver international standard som redskab til bekæmpelse af skattesnyd, og dette initiativ viser vejen, udtaler skatteminister Holger K. Nielsen (SF).
Baggrunden er, at USA med en ny lov vil tvinge ikke-amerikanske banker og finansielle institutioner til at udlevere oplysninger om deres kunder med tilknytning til USA til de amerikanske skattemyndigheder.
Hvis pengeinstitutterne nægter, vil de amerikanske myndigheder opkræve 30 procent i skat på alle betalinger, som går fra USA og til pengeinstituttet.
Aftalen går ud på, at begge lande sender de nødvendige oplysninger om skatteyderne via skattemyndighederne.
På den måde får de danske banker og finansielle institutioner mulighed for at overholde den amerikanske lovgivning uden at skulle have kontakt til andet end de nationale myndigheder.
Dermed slipper de for den amerikanske bruttoskat på 30 procent af alle betalinger. En række finansielle enheder og produkter vil i kraft af aftalen blive fritaget for indberetning - i særdeleshed pensionskasser og pensionsopsparing.
Skatteministeriet analyserer i øjeblikket, hvor stort et behov der vil være, for at banker og finansielle institutter indberetter yderligere informationer til de danske skattemyndigheder som følge af aftalen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned