Beslutningen om nedgraderingen skyldes de høje nedskrivninger på Danske Banks bankforretninger i Irland, som S&P forventer vil fortsætte. Desuden peger S&P på fortsatte udfordringer i enkelte sektorer i Danmark.
Danske Bank er overrasket over beslutningen men hæfter sig ved, at S&P kalder bankens forretningsposition for stærk og anfører, at Danske Bank har tilstrækkelig likviditet.
- Det er en uventet beslutning fra S&P's side, set i lyset af at nedskrivningerne i Irland og Danmark faldt fra fjerde kvartal 2011 til første kvartal i år, siger økonomidirektør Henrik Ramlau-Hansen, Danske Bank.
- Samtidig har vi udmeldt en ny forretningsmodel for Irland og forventer faldende tabsniveauer de kommende år, tilføjer han og henviser til den nye koncernchef Eivind Koldings omstruktureringer.
Tilbage i december fik Danske Bank en nedjustering hos et andet ratingbureau, Fitch. Og en lavere rating vil alt andet lige gøre det dyrere for Danske Bank at låne ny kapital og finansiering.
Aktieanalysechef hos Sydbank Bjørn Schwarz er en smule forundret over begrundelsen for nedgraderingen.
- Vi har set Moody's også være ude med riven, så det passer med tidens trend, at bankerne er i modvind, siger Bjørn Schwarz til Ritzau Finans, og fortsætter:
- Jeg synes dog, at argumenterne for nedjusteringen er overraskende, for det er velkendte faktorer. Man kunne også have nedjusteret Danske Bank for to år siden, med den samme forklaring.
Han mener, at Standard & Poor's fuldstændig overser de tiltag, som Danske Bank har sat i søen for at få lønsomheden op i forretningen i de kommende år.
- Isoleret set bør dette her gøre det lidt dyrere for Danske Bank at drive bank. Omvendt må man sige, at bankerne har været i modvind det seneste lange stykke tid på dette område, siger Bjørn Schwarz.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker