Danske havne slipper for krav om terrorsikring
Danske havne, som udelukkende betjener nationale færgeruter, slipper nu for at bruge så mange ressourcer på terrorsikring.
Siden angrebet på World Trade Centers to tvillingtårne i New York 11. september 2001, er kravene til terrorsikring af danske og europæiske havne flere gange blevet skærpet.
Men fra 1. november slipper en række danske havne for kravene om adgangskontrol og overvågning på havnene.
- Reglerne om maritim sikring af havne er ens for alle, men kan virke voldsomme i en lille, dansk havn.
- Min holdning er, at maritim sikring på danske havne i videst muligt omfang skal være proportionel i forhold til risikoen og tage hensyn til lokale forhold, siger transportminister Pia Olsen Dyhr (SF) i en pressemeddelelse.
Med den nye bekendtgørelse skal Ebeltoft, Odden, Spodsbjerg, Tårs, Hov og Sælvig færgehavne ikke længere have særlige tiltag til adgangskontrol og overvågning og flere faciliteter i Aarhus, Kalundborg og Kolby Kås havne slipper også.
De danske havne, der modtager internationale skibe, er dog fortsat underlagt antiterror-kravene, som i mange år er blevet kritiseret for at være for omfattende og ressourcekrævende.
- Det er simpelthen en forudsætning for, at danske havne kan modtage internationale skibe, siger Pia Olsen Dyhr.
Beslutningen om at fritage nogle havne for reglerne kommer efter, at en arbejdsgruppe bestående af Kystdirektoratet, Søfartsstyrelsen, forsvaret og PET har konkluderet, at der ikke er risikomæssige forhold, der gør, at nationale færgeruter og havne, der betjener disse, skal være omfattet af reglerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker