Danske landmænd sætter kurs mod gyldne rekordtal
Den danske eksport af fødevarer og landbrugsprodukter er på rekordkurs. Hvis fødevareklyngen fastholder det aktuelle væksttempo, vil branchen i år øge eksporten med omkring 10 milliarder kroner til 158 milliarder kroner.
Det er rekord, skriver Jyllands-Posten.
- Lige nu tyder alt på, at sektorens eksport igen i år sætter rekord, fortæller senioranalytiker Andreas Krabbe Enghoff fra Landbrug & Fødevarer, L&F.
- Vores tal viser, at fødevareklyngens eksport i 1. kvartal voksede 7,5 procent, og ifølge de nyeste tal for udenrigshandlen er væksten fortsat på dette niveau i april og maj, tilføjer han.
Aktuelt er der ingen tegn på, at væksten i fødevareklyngens eksport vil klinge af den kommende tid.
- Den voksende middelklasse i Asien efterspørger stadig større mængder af sikre kvalitetsfødevarer. Det kan vi levere, så potentialet for fortsat vækst er meget stort, vurderer Andreas Krabbe Enghoff ifølge Jyllands-Posten.
Ifølge Vækstteam Fødevarer, som er nedsat af regeringen, kan landbrugseksporten øges med 30 til 50 milliarder kroner. Det forudsætter dog blandt andet en langt mere målrettet miljøregulering af erhvervet, lyder det.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde