Danske minkavlere kan ånde lettet op
Foto: Henning Bagger/ Scanpix /Scanpix
Henning Bagger/ Scanpix /Scanpix
Den danske mink, som er yderst økonomisk indbringende for Danmark, er ikke længere i fare for at blive forbudt i EU.
Dermed ser det ud til, at branchen, der har en omsætning på over 10 milliarder kroner om året, bliver fredet, efter at der onsdag er indgået en aftale mellem EU-Parlamentets miljøudvalg og det græske EU-formandskab.
Aftalen skal først forbi embedsmænd fra medlemsstaterne fredag, før den kan blive formelt godkendt af det samlede EU-Parlament og af EU's medlemslande.
Men det græske formandskabs forhandler, Vari Levis, tør alligevel godt erklære, at minkavlere ikke behøver at frygte for at miste deres mink.
- Minken har stor økonomisk betydning for Danmark, og derfor er minken ude af fare for at blive forbudt, siger Levis.
Ifølge den nye aftale bliver en art undtaget fra listen, hvis den er meget vigtig for et land økonomisk eller socioøkonomisk, ved at arten eksempelvis skaffer arbejdspladser til landet.
Men kun hvis den pågældende art kontrolleres og behandles forsvarligt, så den ikke spreder sig.
Ifølge udspillet fra EU-Kommissionen i september 2013 er det nødvendigt at begrænse de nye såkaldte invasive arter, altså dyr og planter, som ikke hører naturligt hjemme i den europæiske natur.
Der kommer flere og flere af de invasive arter på grund af den øgede handel verden rundt.
Arterne anslås at forårsage skader for op til 90 milliarder kroner, da de ikke er en naturlig del af fødekæden og derfor ikke holdes i skak af andre arter.
Danmark er med cirka 15 millioner mink om året verdens største producent af minkskind, og omkring 6000 mennesker er direkte beskæftiget med minkavl i Danmark.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker