Hos rejsearrangøren Star Tour lægger Stig Elling ikke skjul på, at han er nervøs ved, om den meget omtale af Grækenland vil smitte af på danskerne lyst til at rejse til landet - ikke mindst senere på sommeren.
- Men situationen har indtil nu ikke gjort danskerne bange. Vi forventer samlet set, at 270.000 danskere vil rejse derned i denne sæson, og det er en lille stigning, siger Stig Elling.
Samme toner lyder fra konkurrenten Apollo.
- Vi har faktisk ikke oplevet noget på salget, nærmest tværtimod, siger Stefan Vilner, direktør for Kuoni Rejser og dermed Apollo.
Han siger, at Grækenland "booker fint" og faktisk med en lille stigning i bookinger på det seneste.
De to rejsedirektører konstaterer, at næsten alle rejser ned til græske øer, hvor der typisk ikke er problemer eller uro.
- Det virker ikke som om folk spekulerer så meget over, hvad der vil ske, hvis Grækenland gør det ene eller det andet. Man forventer jo ikke, at landet lige med et går over til en stenalderøkonomi, siger Stefan Vilner.
Stig Elling konstaterer, at danskerne er meget glade for Grækenland og at der skal meget til, før vi fravælger rejser til landet.
Også de øvrige nordiske lande samt lande som England, Holland, Belgien og Schweiz har fortsat pænt med rejser til Grækenland. Derimod er antallet af tyske gæster styrtdykket.
Stefan Vilner peger på, at der måske kan være en effekt hos rejsende, der selv booker sig ind.
Men har man købt en pakkerejse, er man bedre stillet i tilfælde af problemer.
- Ingen behøver være utrygge. Sker der noget, får man pengene tilbage, eller også sender vi folk andre steder hen, siger Stig Elling fra Star Tour.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde