Danskerne holder igen med udsalgsshopping

Næsten hver anden - 48 procent - af danskerne siger, at de ikke har tænkt sig at gå på udsalg i år.

Offentliggjort Sidst opdateret

* 31 procent regner med at tage udsalgsjagt til sommer, mens 21 procent ikke har besluttet sig.

* Af mændene regner 57 procent mod 39 procent af kvinderne ikke med at udsalgsshoppe i år.

* Over halvdelen - 55 procent - af danskerne shopper kun, når de virkelig har brug for noget.

* Det er især københavnere, der planlægger at tage på udsalg (36 procent), mens sjællændere uden for hovedstaden er de mindst ivrige (27 procent).

Kilde: YouGov har lavet undersøgelsen for MasterCard. 1.001 danskere i alderen 18-74 år er blevet spurgt ud om deres indkøbsvaner og forbrug. Undersøgelsen blev foretaget i perioden 15. juni 2012 til 18. juni 2012.

/ritzau/