Danskerne vil sydpå efter kølig sommer
Sommeren er knap nok overstået, og danskerne er allerede parate til at kaste sig over den næste ferie: efterårsferien. Og en forholdsvis ustabil sommer uden mange hede dage får nu folk til at vælge at tage sydpå.
Det er ferieboligportalen SunnyRentals.com, som formidler udlejning af ferieboliger i hele verden, der har taget temperaturen blandt 1169 danskere.
Undersøgelsen viser, at den kølige danske sommer får danskerne til at ønske sig under varmere himmelstrøg. Hele 700.000 danskere har planer om at tage sydpå i efterårsferien
Det er ikke Thailand og Maldiverne, der trækker, når skolerne om otte uger trækker stikket ud og slipper skolebørnene fri, men rejser til landene i Europa.
Mere end hver anden - 56 procent - af de danskere, der tager væk fra Danmark i efterårsferien, planlægger en ferie inden for Europas grænser.
Hver tiende planlægger en efterårsferie i Asien, Mellemøsten eller Nordamerika. Og at kun få danskere rejser langt væk kan skyldes, at efterårsferien kun varer en uge, siger Kevin Helsinghof fra SunnyRentals. com:
- Men mange steder i Sydeuropa er der da også sol- og varmegaranti selv i midten af oktober, hvor man kan opleve temperaturer over 20 grader i flere dele af eksempelvis Spanien, Italien og Frankrig, siger han i en kommentar til undersøgelsen.
Og selv om vi er vant til, at priserne på en rejse bliver sat op i uge 42, hvor skolerne lukker, kan man godt finde frem til en billig ferie i udlandet.
- Hotelejere og private ferieboligudlejere i udlandet ved ikke, at mange danskere har fri. Priser bliver ikke skruet op, bare fordi vi holder ferie i lille Danmark. Derfor kan mange udenlandske ferieboliger lejes billigt i efterårsferien, siger Kevin Helsinghof.
Seks ud af 10 danskere, der rejser på efterårsferie, bor på hotel. Mens det er godt 28 procent, der lejer en feriebolig.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde