De mest pressede danskere får stadig mere gæld
Mens mange danskere støt og roligt har fået en sundere økonomi, er det gået lige så støt og uroligt ned ad bakke for de mest pressede af deres landsmænd, skriver Jyllands-Posten.
De første faktiske tal for første halvår af 2013 fra inkassofirmaet Intrum Justitia afspejler en gruppe mennesker, som er ganske upåvirkede af bedre huspriser, færre fyringer og en højere realløn.
Den gennemsnitlige størrelse af gælden hos skyldnerne hos Intrum Justitia er således vokset med otte procent det seneste år.
- Vi ser oftere og oftere, at folk gældsætter sig meget mere, end deres økonomi tillader, siger direktør Morten Engelbæk, Intrum Justitia, til Jyllands-Posten.
Siden begyndelsen af 2012 er gælden steget kvartal for kvartal, og den er stejlet en smule mere i første halvår af i år.
Statistikken for perioden viser samtidig, at der ikke er sket nogen stigning i antallet af registrerede, men det er de enkelte personer, der har fået det sværere.
Udviklingen står i kontrast til de generelle tendenser for danskernes privatøkonomi.
- I gennemsnit har danskerne helt klart fået det bedre i første halvår, siger Las Olsen, privatøkonom i Danske Bank, til avisen.
- Huspriserne har stabiliseret sig, nogle steder er de endda steget, indkomsten er steget mere end inflationen, og ledigheden har stabiliseret sig. Derfor er udviklingen overraskende, siger han.
Både inkassofirmaet Transcom, landets største af slagsen, og kreditvurderingsfirmaet RKI har for nylig ud fra foreløbige tal for halvåret bekræftet tendensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde