Af Pia Winther
Den første aften blev middagen indtaget på udsigtspunktet Perlen, der er en geotermisk kraftstation, hvor der øverst ligger en restaurant. Mens maden nydes, drejer restauranten rundt, så man kan nyde den fantastiske udsigt over Reykjavik fra alle sider.
Torsdag bød på byrundtur i Reykjavik med besoeg i Hallgrimskirken og på nationalmuseet, hvor vi hørte om Islands historie. Vi så også Altinget, som er Islands svar på Folketinget. Foran Altinget var et stort politiopbud og alt var spærret af. Det viste sig, at det var Anders Fogh Rasmussen, som var til møde på Altinget.
Dagens højdepunkt var besøget i Den blå Lagune, hvor deltagerne fik badet i det 38 grader varme vand, der er rigt på kisel, svovl og salt. Efter et par timer i det varme vand, var det tid til at blive renset indvendig også, det skete med en lille smagsprøve på islandsk snaps, Den sorte Død og som snack havde Klub FT indkøbt klipfisk.
Da vi forlod Den blå Lagune fik vi øje på en bil, der var parkeret lidt afsides. Det specielle ved bilen var, at der var monteret et dansk splitflag - og hvem var det mon - det var Per Stig Møller, der var på besøg i lagunen.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker