Den lange vej til Jyske Banks erstatning
Foto: Torben Christensen /Scanpix
Scanpix / Torben Christensen /Scanpix
* JIHMO er navnet på den investering, hvor over 1100 kunder i Jyske Bank tabte 800 millioner kroner. Forkortelsen står for Jyske Invest Hedge Markedsneutral - Obligationer.
* Der blev investeret i rentespænd, primært mellem danske realkreditobligationer og tyske statsobligationer. Den indskudte kapital blev suppleret med lånte midler, finansielt kaldet gearing, med op til 25 gange. Det betød, at investorerne kunne se frem til en gevinst men også risikere tab indtil 25 gange.
* JIHMO faldt voldsomt i værdi i efteråret 2008 i kølvandet på finanskrisen med de store tab til følge for investorerne.
* Jyske Bank og Hedgeforeningen Jyske Invest fik i 2009 påtale af Finanstilsynet, fordi banken havde overtrådt de finansielle regler om god skik ved ikke at informere godt nok om den risikable investering. Jyske Bank stævnede efterfølgende Finanstilsynet med påstand om, at påtalen var ugyldig og skulle trækkes tilbage.
* Pengeinstitutankenævnet afgjorde adskillige sager, som alle faldt ud til klagerens fordel.
* Forbrugerombudsmand Henrik Øe gik ind i sagen med henblik på forlig, men det afviste Jyske Bank. Forbrugerombudsmanden stævnede banken i 2010 med udgangspunkt i de ni sager, som Pengeinstitutankenævnet havde afgjort.
* Investorforeningen med 1100 investorer fik i juli 2010 fri proces til et gruppesøgsmål mod Jyske Bank og Hedgeforeningen Jyske Invest. I 2012 gav Vestre Landsret grønt lys for et gruppesøgsmål i Vestre Landsret, men banken og Hedgeforeningen kærede afgørelsen til Højesteret.
* I oktober afsagde Østre Landsret dom i en sag mod JIHMO, hvor investoren, et anpartsselskab, fik medhold. Jyske Bank ankede sagen, der verserer ved Højesteret.
* Forbrugerombudsmanden har sammen med Investorforeningen forhandlet med Jyske Bank om et forlig. Jyske Bank har tilbudt at betale kompensation på 80 procent af kurstabet, svarende til 80 procent af den faktiske forskel mellem den enkelte investors købs og salgspris.
* Ifølge borsen.dk har 99 procent af foreningens 1100 medlemmer stemt ja til bankens tilbud fremfor at gå rettens vej for at få erstatning.
* Dermed kan sagen komme til at koste Jyske Bank 640 millioner kroner.
Kilde: Forbrugerombudsmanden.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker