Der bliver flere større landbrug i Danmark

Sidste år var der 8000 landbrug med mindst 100 hektar med korn, raps, græs og andre afgrøder på deres marker. Det svarer til, at hver femte landbrug er af den størrelse, viser tal fra Danmarks Statistik.

For 20 år siden var det kun et ud af 20 af alle landbrug, der havde mindst 100 hektar landbrugsjord.

Samlet er der 40.700 landbrug i Danmark i 2011. Og mens landbrugene i snit bliver større, så bliver der færre landbrug. I forhold til 2010 er der blevet 3,4 procent færre landbrug.

Og set over en længere årrække er der blevet betydeligt færre landbrug herhjemme. For 20 år siden havde vi næsten dobbelt så mange landbrug som i dag - nemlig 77.000, viser tallene.

Men selvom landbrugene vokser, så er der stadig mange små og mellemstore landbrug i Danmark. Der er i alt 22.300 landbrug på under 30 hektar.

Danmarks Statistik har spurgt om landmændene og gartnerierne i Danmark om, hvor meget de vander på markerne. 5400 landbrug eller 13 procent vandede deres marker sidste år.

Og om det er, fordi Sjælland rammes hyppige af skybrud, melder tallene ikke noget om - men jyske landmænd vander mest.

Men der er en stor forskel på, hvem der vander og hvor. Mens det blot er tre procent af de østdanske og kun fem procent af de fynske landmænd, der ikke fik vand nok fra oven til afgrøderne, er det 18 procent af de jyske landmænd, der har vandet.

/ritzau/

Landbrugene i Danmark har voksværk.

Offentliggjort Sidst opdateret