Og det er første gang i tre år, at tallet ligger så højt.
En af årsagerne er, at priserne på ejerlejligheder er faldet med godt 10 procent det seneste år - og køberne er nu begyndt at blive sultne.
- Hver sjette af alle ejerlejligheder, der blev sat til salg i december, havde allerede fået fjernet til salg-skiltet inden for 30 dage. Det er en stigning på omkring en fjerdedel i forhold til november, siger Birgit Daetz, kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.
Hun påpeger, at andelen er steget hver måned siden august 2011 - men har ikke på noget tidspunkt de sidste tre år været højere.
Og alt tyder på, at de fjernede lejligheder er blevet solgt:
- Det understøttes af de konkrete salgsindberetninger, som vi løbende får fra ejendomsmæglerne, siger Birgit Daetz.
Antallet af lejligheder, der fjernes fra ejendomsmæglerne i løbet af tre måneder, er også steget. Knap hver anden - 44 procent - af alle udbudte ejerlejligheder står til salg i højest tre måneder. Og det er den største andel siden oktober 2010.
- Tallene er meget positive, men de indikerer også, at det er de nyeste varer på hylderne, som har størst interesse for boligkøberne, siger kommunikationsdirektøren og fortsætter:
- Det bliver spændende at følge udviklingen hen over foråret. Hvis de kommende måneder holder samme niveau eller endda ser endnu bedre ud, kan vi måske konkludere, at markedet for alvor er i bedring, siger Birgit Daetz.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde