Der er penge at spare på julerejsen
Det kan være dyrt at bestille en flyrejse i sidste øjeblik. Men der er penge at spare, hvis man er villig til at vælge en anden lufthavn end den, der er tættest på.
Det viser en gennemgang af billetpriserne, som Dansk Flyprisindex har lavet.
- De store prisforskelle på julerejserne viser endnu en gang, at man skal kigge sig godt for, før man bestiller rejsen, siger Ole Stouby, der er administrerende direktør i Travelmarket.dk og fortsætter:
- Vi oplever ofte, at der er store prisforskelle i de enkelte lufthavne, da det handler om, hvilke operatører der flyver, samt hvor meget kapacitet der er i markedet, siger han.
Hvis man kigger på afrejselufthavnen ud over destinationen, kan man få julepengene til at række længere.
Skal man rejse i uge 52, der strækker sig fra 24. til 30. december, har rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk, der udgiver Dansk Flyprisindex, fundet flere rejsemål, hvor flytning af lufthavn kan give store besparelser.
Skal man til Barcelona-området, er det en fordel at vælge Billund Lufthavn næsten uanset, hvor i landet man bor. Prisen for en returbillet direkte fra Billund til Girona-lufthavnen er 533 kroner - med tillæg for bagage overstiger prisen ikke 1000 kroner.
Rejser man fra andre lufthavne i Danmark, skal der minimum betales 1500 kroner pr. person - og så skal man også skifte fly undervejs.
Går turen til Berlin, skal sjællænderne tage til Københavns Lufthavn, mens jyderne skal søge nordpå til Aalborg Lufthavn. En retur med Norwegian flyver fra begge lufthavne koster 800-900 kroner.
Flyver man fra Billund eller Aarhus, kan man risikere at skulle betale op til 4900 kroner for en billet.
Og holdes julen i London, er det Aarhus og Billund, der er billigst. Ryanair flyver fra begge lufthavne direkte til Stansted Airport for kun 238 kroner. Selv med diverse tillæg kan den pris ikke "underbydes".
Billigste billet ud af København er 1379 kroner, mens rejsen ud af Aalborg koster 2346 kroner med flyskifte i Amsterdam.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker