* Hvorfor er der så mange tvangsauktioner netop nu?
- Selv om tallet er på sit højeste niveau i to år, så har vi set et rimeligt stabilt niveau de seneste par år. Stigningen skyldes selvfølgelig, at økonomien har det dårligere end tidligere.
- Ledigheden har været stigende, og det er noget af det, der betyder allermest for tvangsauktionerne, når folk bliver ramt på indtægtssiden. Især da vi også har haft et boligmarked, hvor mange ikke kan få den ønskede pris hjem.
* Hvordan ser du udviklingen for tvangsauktioner resten af året?
- Da finanskrisen for alvor rullede, frygtede vi, at antallet af tvangsauktioner ville komme endnu højere op, end det er sket.
- Boligejerne har fået en hjælpende hånd fra de faldende renter. Det vil fortsætte også i 2012, hvilket vil være med til at holde en hånd over antallet af tvangsauktioner, så det ikke vil stige yderligere i noget større omfang.
* Hvor længe kan vi nyde godt af de lave renter?
- Der er ikke udsigt til kraftige rentestigninger lige om hjørnet. Meget afhænger af den økonomiske udvikling i euroområdet.
- Gældskrisen har været med til at trække den økonomiske aktivitet ned, og det vil formentlig stadig spille ind på væksten i 2012 og 2013. Dermed ikke være sagt, at der ikke kan komme mindre rentestigninger.
* Hvor hårdt bliver boligejerne ramt, hvis eller når renten atter går op?
- Det vil betyde noget for ydelsen for en del boligejere. Mange har jo variabelt forrentede lån, ofte et-årige. Men selv hvis renten skulle stige, ligger den stadig på lave niveauer.
- Der burde være en del luft for mange boligejere at tage af, når renten begynder at stige.
* Hvad sker der for boligejerne, der må sælge på en tvangsauktion?
- For mange betyder det uheldigvis, at de må slæbe rundt på en gældspukkel i en lang årrække, hvor de vil være på økonomisk smalkost.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde