Det bliver dyrere at være turist i Spanien
Nu bliver det dyrere at være turist i Barcelona og på Mallorca, Gran Canaria og Tenerife. Den spanske regering sætter for anden gang på to år momsen op for at rette op på landets store budgetunderskud.
Denne gang stiger momsen 25 procent på overnatninger, barer og restauranter. For resten af de spanske virksomheder stiger momsen fra 18 til 21 procent.
Ifølge det norske dagblad Dagens Næringsliv kan stigningen føre til et tab på omkring 15 milliarder kroner og 18.000 arbejdspladser i turistbranchen.
Det kan få konsekvenser for det populære feriemål i fremtiden, mener salgsdirektør i Star Tour, Stig Elling. Han mener, at tiden er inde til, at Spanien slår bremsen i og passer på prisniveauet:
- Spanien er danskernes favoritland, og det land, hvor der kommer flest danskere på ferie. Men det fremmer ikke turistindustrien, at alting bliver dyrere.
Han mener dog ikke, at danskerne allerede nu fravælger Spanien som feriedestination.
- De nye momstakster vil kunne mærkes lidt på feriebudgettet, men ikke så meget, at det afholder folk i at tage derned nu. Men i fremtiden bliver også vi tvunget til at betale mere, og det kan branchen ikke betale ud af egen lomme, siger Elling.
- Men man skal passe på, at prislejerne ikke bliver for høje, så man laver selvmål og ødelægger turistindustrien, tilføjer han.
Den spanske turistbranche har beklaget stigningen, men er ifølge nyhedsbureauet Reuters, klar over, at stigningen er vigtig for at få økonomien på ret køl.
Desværre risikerer Spanien ifølge Elling, at bliver overhalet inden om, hvis de ikke tænker sig om. Især er der konkurrence fra Tyrkiet, der for tiden stormer frem, fordi de kan tilbyde bedre økonomiske forhold.
I 2011 havde Tyrkiet 300.000 danske gæster mod Spaniens 404.000 danske besøgende.
Turisme står for 11 procent af den spanske økonomi, og alene i juni modtog Spanien seks millioner turister fra hele verden.
I 2010 blev den generelle moms hævet fra 16 til 18 procent. Den gang blev turistindustrien ikke berørt, skriver Dagens Næringsliv.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie