Det er billigere at købe fødevarer i dag end i 1980
Selvom det måske ikke føles sådan, når du står ved kassen i supermarkedet, er det samlet set blevet billigere at købe mælk, rugbrød og spegepølse, end det var i 1980.
Det viser en ny undersøgelse, som Landbrug & Fødevarer har lavet.
Renser man fødevarepriserne for inflation, er de otte procent lavere end i 1980. Til sammenligning er priserne på energi 32 procent højere.
En del af forklaringen skal findes i effektive landmænd, vurderer Svend Friis Bak, der er afdelingsleder i markedsanalyse hos Landbrug & Fødevarer.
- Siden 1980'erne har vi set en voldsom effektivisering i dansk landbrug. Det betyder, at landmændene kan producere mere med de samme eller færre midler. I sidste ende er det kommet forbrugerne til gode, siger han til Landbrug & Fødevarers side, foodculture.dk.
Han tilføjer, at ændringen i EU's landbrugspolitik også er en del af årsagen. Her er minimumpriserne på udvalgte landbrugsprodukter blevet erstattet af en ordning, hvor landmændene får støtte opmålt efter, hvor meget jord og hvor mange dyr de har.
- Markedskræfterne får friere spil i den model, hvilket igen medvirker til, at fødevarerne bliver billigere, siger Svend Fiis Bak.
Hos Dansk Erhverv mener markedsdirektør Henrik Hyltoft, at forklaringen i høj grad skal findes i den stigende internationale konkurrence.
- Selvom det danske marked er ubetydeligt i en global sammenhæng, så er tre af verdens største dagligvarevirksomheder til stede på det danske marked, hvilket bidrager med konkurrence- og indkøbskraft, siger han i en kommentar til undersøgelsen.
Selvom de danske fødevarepriser er lavere end i 1980, så er vi stadig det land i EU, hvor det er dyrest at fylde indkøbsvognen. En opgørelse fra Eurostat viser, at Danmark er 39 procent dyrere at handle fødevarer i end gennemsnittet i EU.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde