Det gør eksperterne selv ved efterlønnen

Efterlønnen står ikke i så høj kurs hos de eksperter, der rådgiver danskerne om privatøkonomi.

Faktisk skal man i rådgivningsfirmaer lede for at finde nogen, der indbetaler til efterløn.

- Jeg valgte det selv fra for seks-syv år siden. Jeg har aldrig troet på, at den ordning ville overleve og blive relevant for mig, siger Anders Juhl, økonomisk rådgiver i Miranova.

- Vi er på vej mod et mere selvfinansieret samfund, konstaterer han.

Ved at betale ind selv i stedet for at betale til a-kasse og efterløn kan man i løbet af 20 år nærmest bygge sin egen efterløn op, påpeger Anders Juhl.

Forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen i Nordea melder sig ud nu, fordi ordningen ikke længere kan betale sig.

- I stedet vil jeg indbetale på en kapitalpension. For mig har efterløn været en slags forsikring, og jeg vil føle, at jeg mangler et sikkerhedsnet ved at træde ud, siger hun.

Ann Lehmann Erichsen har tidligere arbejdet på deltid og i den offentlige sektor, og hun har derfor ifølge eget udsagn en pensionsopsparing, der ikke er noget at prale af. Det er dog nok til, at en modregning udhuler efterlønnen.

- Jeg har ikke lyst til at sidde og spekulere på, at jeg mangler penge som ældre. Jeg vil hellere have lidt rigeligt, lyder det fra Ann Lehmann Erichsen, der minder om, at man skal spare mere op, jo senere man går i gang.

Hos Danske Banks privatøkonom Las Olsen er der lidt røde ører. Han fik nemlig ikke meldt sig ind til efterløn, da han fyldte 30 år.

- Jeg arbejdede ikke med privatøkonomi og var ikke så orienteret mod de spørgsmål. Så det var dumt, konstaterer han.

Hvis han havde meldt sig ind, ville han dog melde sig ud nu. Hans pensionsudsigt er så god, at det er bedre selv at spare op.

Den manglende indmelding koster i dag. Indbetalingerne har man nemlig kunnet trække fra - mens pengene kommer ud skattefrit.

/ritzau/