Det vil sikre mulighed for mindst 10 megabit i sekundet mobilt bredbånd i 99,8 procent af alle husstande, virksomheder og sommerhuse i en stor del af udvalgte områder, hvor bredbåndsdækningen lige nu halter.
Men 10 megabit i sekundet vil allerede være forældet, når det bliver indført i 2015, siger Torben Rune, der er direktør i it-rådgivningsfirmaet Netplan.
- Det her er næppe nok til at tilfredsstille det behov, der er i yderområderne, hvis vi taler internetopkobling med bredbånd, siger han til P4 Fyn.
- Om tre-fire år vil det formodentlig være nødvendigt med 20, 40, måske helt op til 60 megabit i sekundet for at tilgodese det behov, der vil være på det tidspunkt. Det kan man ikke opnå med radiobåret bredbånd, siger Torben Rune.
I stedet skal man gøre som i flere andre lande og få etableret fiberbaseret bredbånd, mener eksperten.
- Det, der mangler - og det, man er i gang med i masser af andre områder i verden - er at etablere "rigtigt bredbånd," altså fiberbaseret højhastighedsforbindelse i gigabit-klassen, siger Torben Rune.
Teleekspert John Strand mener dog, at Torben Rune er galt på den. Han påpeger, at borgerne formentlig vil få hurtigere mobilt internet end 10 megabit i takt med at teleteknologien også udvikler sig.
- Fakta er, at en stor del af disse borger med stor sandsynlighed vil få adgang til mobilbredbånd, der har en højere båndbredde end det, som ministeren vil have licensmodtagerne til at love, skriver John Strand blandt andet i en mail til Ritzau.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde