Sådan lyder reaktionen fra Dansk Folkepartis ordfører for landdistrikterne og øerne Mette Hjermind Dencker, der kalder ministeren for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S) til samråd for at se på muligheden for at lovgive sig ud af problemet.
- Vi skal se, hvad vi med lovgivningen kan gøre for at fjerne de her sorte huller fra landkortet, siger Mette Hjermind Dencker til Ritzau.
Hendes reaktion kommer efter, at BRF Kredit i Jyllands-Posten udtaler, at de ikke vil låne penge til folk, der vil købe bolig på øen Årø ud for Haderslev.
Og Mette Hjermind Dencker ser ikke noget galt i at lovgive sig ud af problemet.
- Hvert eneste år vedtager Folketinget love om, hvordan virksomheder skal agere, siger hun.
- Derfor ser jeg heller ikke noget problem i, at vi laver love, der forudsætter, at når realkreditinstitutterne skal vurdere kunder, så skal de vurdere ud fra deres kreditværdighed - og ikke ud fra, hvor i landet, de har tænkt sig at købe en bolig
Hvis man ikke finder en løsning på problemet, frygter hun, at de såkaldte sorte huller vil medføre større geografisk skævhed i landet.
- Det er et kæmpe stort problem, at der direkte er sorte huller på landkortet, hvor de simpelthen ikke vil låne penge ud, for det skaber virkelig ulighed i samfundet, at der findes steder i Danmark, hvor man ikke kan købe bolig.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker