DI: Eksporten er afhængig af de fjerne markeder
Europa er en sløj mand, hvad økonomisk vækst angår. De triste tal viser, at eksporten til EU-landene fortsat falder.
Eksempelvis er eksporten til Danmarks vigtigste samarbejdspartnere Tyskland og Sverige over de seneste tre måneder faldet med henholdsvis to og 5,9 procent i februar. Samlet set faldt eksporten til EU-landene under et med 1,5 procent.
Allan Sørensen, chefkonsulent i Dansk Industri (DI), siger, at det er skidt for dansk økonomi:
- Eksporten faldt i februar og bliver dermed ved med at skuffe. Set over det seneste år har eksporten svinget omkring et næsten uændret niveau.
- Udviklingen i dansk økonomi afhænger af, at vi får mere gang i eksporten, siger Allan Sørensen.
- Det er desværre de beskæftigelsestunge dele af eksportsektoren, der oplever et faldende salg til udlandet, siger han.
Han peger på, at over det seneste år er salget til EU faldet med 2,8 procent, mens det er steget med 5,2 procent til lande udenfor EU. Også i år vil vækstudsigterne være meget afdæmpede på Danmarks nærmarkeder i Europa.
- Det er afgørende, at vi fortsætter den positive udvikling med et stigende salg til de fjerne vækstmarkeder, hvis vi skal have mere fremgang i eksporten.
- Men samtidig kræver det, at vi bliver mere konkurrencedygtige, så vi kan vinde markedsandele på de store nærmarkeder, siger Allan Sørensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned