Det fastslår direktøren for Dansk Industri, Karsten Dybvad, i en kommentar til Mærsk Mc-Kinneys død.
- Med skibsrederens død har Danmark mistet det 20. århundreds største og mest respekterede erhvervsmand. Han vil fortsat være et forbillede for danske og internationale erhvervsfolk - også i kommende generationer, siger Karsten Dybvad.
DI-direktøren mener, at Mærsk Mc-Kinney Møller på mange områder var forud for sin tid.
- Med flid, disciplin og en usædvanlig målrettethed formåede han at opbygge en global virksomhed, som i dag er verdens største rederi- og containervirksomhed, siger han.
Hertil kommer betydelige virksomheder inden for industri, olie og gas samt detailhandel, påpeger Karsten Dybvad.
Mærsk Mc-Kinney Møller blev 98 år og havde sin sidste optræden på rederiets generalforsamling i torsdags. Han var den eneste erhvervsmand, der af dronningen blev dekoreret med Elefantordenen.
Også i byen Svendborg har den nu afdøde skibsreder haft en stor betydning, da det var i Svendborg, virksomheden blev grundlagt.
Det har i mange år være med til at skabe opmærksomhed for området, siger Svendborgs borgmester, Curt Sørensen (S). I 2001 blev den nu afdøde reder udnævnt til æresborger i byen.
- Det er en stor erhvervsmand, der er død. For Svendborg og Sydfyn betød Mærsk Mc-Kinney Møller meget. Han har været med til at sikre anerkendelse i hele verden gennem firmaet, som hans far lagde grundstenen til i Svendborg.
Ifølge Curt Sørensen glemte Mærsk Mc-Kinney Møller aldrig virksomhedens historie på Sydfyn.
- Han har haft stor opmærksomhed og veneration for området. Det er kommet til udtryk både gennem mange personlige besøg og gennem kontant opmærksomhed via donationer i mange forskellige sammenhænge, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker