DI: Vi er glade for udenlandske chauffører
Dansk Industri er varm tilhænger af de regler, som gør det muligt for østeuropæiske og andre chauffører at køre transporter i Danmark.
Organisationen vender sig imod en ny rapport, som siger, at Danmarks tolkning af EU's regler om såkaldt cabotagekørsel koster danske lastbilchauffører deres arbejde.
Branchedirektør Michael Svane, Dansk Industri, er stærkt uenig i konklusionerne i rapporten fra fagforbundet 3F og brancheorganisationen Dansk Transport og Logistik (DTL).
Kørslen med danske lastbiler stiger og satte rekord i 2011, påpeger han.
- Men den udvikling risikerer vi at sætte over styr, hvis der kommer danske særregler, som stiller danske transportvirksomheder ringere end deres konkurrenter i resten af Europa, siger branchedirektør Michael Svane, DI.
Hvis reglerne ændres, kommer danske virksomheder til at betale mere for transporterne, mener han.
- Det vil koste både omsætning og arbejdspladser, siger Michael Svane, der mener, at Cabotage er godt både økonomisk og miljømæssigt godt.
- Vi undgår kørsler med tomme biler. Derfor er det vigtigt, at der gælder de samme regler på tværs af EU's medlemslande, siger branchedirektør Michael Svane, i en skriftlig udtalelse.
Hos Dansk Transport og Logistik (DTL) er holdningen stik modsat. Direktør Erik Østergaard mener, at selve det danske vognmandserhverv vil forsvinde, hvis der ikke sker en ændring.
Kørslen vil blive overtaget af udenlandske chauffører med udenlandske biler, mener han.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned