Dødsfald: Beredskabsinspektør Max Jørgensen, Idestrup

Max Jørgensen stammede fra Nykøbing, hvor han gik på Byskolen. Han kom i smedelære i firmaet Chr. Lauritsen, og siden arbejdede han som udlært smed i et andet lokalt smedefirma, nemlig Georg Christensen.

I 1976 blev Max Jørgensen ansat på Civilforsvarets depot i Nykøbing, og samtidig blev han deltidsbrandmand. Nogle år efter blev han indsatsleder, og denne funktion bestred han, indtil han blev syg for 14 dage siden. Det betød, at han ledede slukningen af mange brande samt var med ved mange andre indsatser.

I 2000 blev han udnævnt til beredskabsinspektør. Max Jørgensen var kendt af de fleste. Han var venlig, hjælpsom og havde altid et godt humør. Han kunne godt lide et festlig lag, men var også meget familiemenneske.

Foruden familien handlede det i fritiden især om to ting. Det var dels campingture og dels ture på motorcykel.

Max Jørgensen efterlader sig kone og to børn.




Beredskabsinspektør Max Jørgensen, Idestrup, er død efter kort tids sygdom og kort før, at han ville være fyldt 57 år.

Offentliggjort Sidst opdateret