Efter et langt og aktivt liv som debattør og ekspert i sundhed og ernæring er Lars Okholm, Roskilde, død. Han blev 91 år.
Okholm var uddannet civilingeniør, dr.techn. og arbejdede først på Kragelunds Fabrikker, senere på FDB's sæbefabrik og kødkonservesfabrikken Hafnia.
Men det var som forstander for FDB's Centrallaboratorium, han blev kendt i den brede offentlighed for sine kontante råd om kost og sundhed. "Sæt smørret ud til mejserne. Og ligger der en spegepølse med sine 50 procent fedt, så smid den ud også. Eller giv den til en hund, der alligevel skal aflives", sagde Lars Okholm i et af sine slagfærdige og ofte citerede slogans.
I bøger og engagerede foredrag prædikede han gennem årtier sundhed og atter sundhed. Det var, mens Okholm var chef for FDB's Centrallaboratorium fra 1967-1984, at han begyndte at skrive bøger om den mad, vi spiser, og fik stor indflydelse på ernæringsdebatten i medierne.
Den første, "Okholms ABC", udkom i 1972, og han toppede senere bestsellerlisterne med "Strategi for et bedre liv". Lars Okholms sidste bog, "Okholms Kongeblå", kom på gaden i 2004. Den drejer sig ikke om mad og sundhed, men er en humoristisk gennemgang af den danske kongerække med gode råd om, hvordan man husker årstallene.
Okholm blev et omvandrende bevis på gyldigheden af sine egne kostråd. Han blev forskånet for de livsstilssygdomme, han utrætteligt advarede befolkningen imod, og endnu som 85-årig cyklede han stadig lange ture, nogle gange fra bopælen i Roskilde til Frederikssund eller København.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned