Så meget, at DONG har hyret ekstra vagter til at passe på de ansatte, der arbejder i hovedkontoret i Gentofte. Det skriver Avisen.dk.
- Journalister er trængt ulovligt ind på kontorerne i håbet om at finde noget snavs, mens fotografer har taget fotoudstyr med ind, lyder det fra koncernens kommunikationsafdeling.
Samtidig skælder kunderne ud på de menige ansatte. En af de DONG-medarbejdere, der har fået hældt en spand galde ned i sin indbakke, er Pia Isgaard. Hun sidder i selskabets kundeservice, hvor hun rådgiver erhvervskunder.
- Mange kunder er flinke og forstående, mens andre skriver og skælder os ud, fordi nogle få ledere er blevet forgyldt. De mener, at det er derfor, elektriciteten er så dyr, forklarer hun.
- Det er lavt, når kunder lader deres forargelse gå ud over mine kolleger på den måde. Det er jo ikke deres skyld, at nogle får højere løn end andre, mener Pia Isgaard.
Hun kan lægge røret på, hvis en kunde bliver for meget. Det kan Henrik Clausen til gengæld ikke. Han er elektriker og står sommetider ansigt til ansigt med de sure kunder.
- Jeg har fået en del stikpiller på det sidste, men jeg er ikke blevet spyttet på, som en af mine kolleger er, fortæller Henrik Clausen, der er rystet over, at DONG-skandalen har fremprovokeret en så hadsk reaktion.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned