Dong sælger norsk kraftværk til Statoil
Den danske statsejede energikoncern Dong Energy sælger det norske gasfyrede Energiverk Mongstad til Statoil for, hvad der svarer til 1,7 milliarder danske kroner, oplyser selskabet.
Kraftværket er bygget af Dong Energy og blev sat i drift i 2010, og energikoncernen forventer et tab på salget i omegnen af 160 millioner kroner før skat.
Salget er et vigtigt element i den finansielle handlingsplan, som Dong Energy præsenterede 27. februar 2013, hvor selskabet fremlagde sine intentioner om at sælge ikke-kerneaktiviteter til en værdi af 10 milliarder danske kroner i år og næste år.
Det mål er med salget af det norske kraftværk næsten nået.
- Med Mongstad-salget tager vi endnu et vigtigt skridt i realiseringen af vores finansielle handlingsplan. Vi har nu solgt ikke-kerneaktiviteter for cirka ni milliarder kroner i alt, siger Henrik Poulsen, der er administrerende direktør i Dong Energy.
Salget ændrer ikke på Dongs forventninger for det finansielle resultat i regnskabsåret 2013, og det påvirker heller ikke Dongs forventede investeringsniveau i år og næste år.
Dong er en af Nordeuropas førende energikoncerner og beskæftiger knap 7000 medarbejdede. Den havde en omsætning i 2012 på 67 milliarder kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned