Hendes Majestæt Dronningen har udpeget Helle Thorning-Schmidt (S) som såkaldt kongelig undersøger, og Socialdemokraternes formand får nu til opgave at danne en ny regering.
- Nu er dagen ved at gå på hæld, så vi starter for alvor i morgen. Vi tager det stille og roligt og får etableret de forhandlinger, der er nødvendige for at få etableret et regeringsgrundlag, siger Helle Thorning.
Socialdemokraterne, SF og De Radikale vil dermed først lørdag tage hul på de komplicerede forhandlinger om et regeringsgrundlag.
- Nu indleder vi forhandlinger, og det er en kæmpestor pakke. Jeg glæder mig til at komme i gang med det.
- Men I må nok også vænne jer til, at vi holder os lidt for os selv i de kommende dage, siger Helle Thorning-Schmidt.
De Radikale har på forhånd gjort det klart, at partiet ikke går med i en regering, hvis S og SF holder fast i, at tilbagetrækningsreformen skal afblæses.
Samtidig er også skattepolitikken, dagpengene og 24-års-reglen blandt de afgørende forhandlingsknaster, der kan forhindre regeringsdeltagelse af De Radikale i en kommende regering under Helle Thorning-Schmidt.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde