DSB erkender problemer med internet i tog
Kort tid inden årets travleste rejsedage indrømmer DSB, at internetadgangen i togene ofte ikke fungerer.
Hos de pressede statsbaner lyder meldingen, at man arbejder på det såkaldte wifi-hotspot, så de rejsende kan surfe på internettet, mens de krydser landet.
Det skriver Nyhedsmagasinet Ingeniøren.
- Vi har nogle performanceproblemer, hvor der ikke er kapacitet nok til alle i toget, men vi er i gang med at få testet nogle nye modems, der gerne skulle forbedre det, siger Niklas Marschall, salg- og marketingsdirektør i DSB, til Ingeniøren.
- Hvis de test forløber, som vi forventer, går vi gang med installation i starten af næste år.
Internetproblemet skulle have været løst i år, men DSB's internetudbyder, TDC, har haft problemer med at få leveret den hardware, som skal bruges til at opgradere kapaciteten, fortæller Niklas Marschall.
Ud over vanskeligheder med Wifi-opkoblingen, oplever DSB's passagerer til tider også problemer med at få et mobilsignal i toget - ikke bare til data, men også til tale.
Det arbejder DSB dog også på at forbedre. Det sker som led i en langsigtet plan om online-dækning, der også skal forbedre mobilsignalet i togsættene.
- Der er simpelthen strækninger, hvor du ikke kan komme på, siger Niklas Marschall og understreger, at løsningen kræver et samarbejde mellem netværksoperatørerne og DSB.
- Vi ønsker, at alle vores kunder kan bruge tiden i toget optimalt, og vi er meget bevidste om, at det betyder rigtig meget at kunne komme online.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde