DSB flytter til Høje-Taastrup
Togselskabet DSB samler nu 1200 medarbejdere i et nyt hovedkvarter, der etableres i Høje-Taastrup. Det skriver nyhedstjenesten epn.dk under Jyllands-Posten.
Det nuværende hovedsæde i Sølvgade i Københavns centrum skal sælges og ventes at give mindst 280 millioner kroner i kassen.
Tiltagene er del af en spareplan, som DSB er i færd med at gennemføre. Den skal styrke økonomien med mindst én milliard kroner frem mod 2015.
Det nye DSB-hovedsæde, der etableres i Telegade i Høje-Taastrup, skal tages i brug fra marts til juni næste år.
Ifølge epn.dk har DSB's administrerende direktør, Jesper Lok, mandag formiddag informeret DSB's medarbejdere om flytteplanerne.
Medarbejdere fra både Sølvgade og Kalvebod Brygge i København skal fremover altså arbejde i Høje-Taastrup.
DSB har overvejet både at bygge om i eksisterende bygninger, bygge nyt eller leje sig ind i København. Med de løsninger er valgt fra, da prisen har været dobbelt så høj som den valgte.
I stedet lejer DSB sig ind i Høje-Taastrup nær togstationen i området.
Ved siden af salget af bygningerne i Sølvgade kan man også udleje eller sælge DSB's bygninger på Kalvebod Brygge, fremgår det af epn.dk.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde