DSB har underskud på 860 millioner kroner
Allerede 17. november sidste år præsenterede DSB et kvartalsregnskab med et underskud før skat på 503 millioner kroner for de første ni måneder af 2011.
Nu er resultatet så blevet yderligere forværret med 355 millioner kroner. Årets samlede underskud er dermed oppe på 860 millioner kroner før skat.
DSB forklarer det med hensættelser vedrørende de svenske operationer og øgede omkostninger.
Desuden gav den forsinkede levering af IC4-togene både overfyldte toge og strækninger, hvor det var nødvendigt at indsætte gamle toge.
I november blev situationen yderligere forværret, da DSB måtte indstille al drift med IC4-tog, mens Havarikommissionen undersøgte to episoder med bremseproblemer på de omdiskuterede tog.
Som en konsekvens af de økonomiske udfordringer igangsatte DSB i slutningen af året en række initiativer med henblik på at rette op på økonomien i form af omfattende effektiviseringer, oplyser DSB i en pressemeddelelse.
Effektiviseringerne kommer til at koste 1000 medarbejdere jobbet over de næste tre år. Hovedparten vil ske via naturlig afgang, frivillig fratrædelse eller omplacering i DSB.
Ud over nedlæggelsen af de 1000 stillinger har DSB også planer om at afvikle tabsgivende aktiviteter, outsource IT og rengøring - og så har man sat hovedsædet i København til salg.
DSB regner med, at man ved udgangen af 2014 skal have effektiviseret for en milliard kroner på årsbasis.
/ritzau/
På trods af, at flere danskere i 2011 tog med et DSB-tog, melder selskabet om et forventet underskud på cirka 860 millioner kroner i en årsregnskabsmeddelelse.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned