DSB-sag: EL kræver svar om statslige Waterfront-kunder
Regeringen skal nu redegøre for, om andre statslige virksomheder end DSB har samarbejdet med kommunikationsvirksomheden Waterfront.
Sådan lyder kravet fra Enhedslisten, som tvivler på, at DSB er den eneste statslige virksomhed, der har haft eller stadig har et samarbejde med Waterfront, skriver metroXpress.dk.
Derfor vil partiets trafikordfører Henning Hyllested nu bede justitsminister Morten Bødskov (S) om en redegørelse for, hvilke andre statslige selskaber, styrelser, ministerier og lignende, der har købt ydelser hos Waterfront.
- For statslige virksomheder bør ikke samarbejde med et firma, som benytter sig af den slags metoder, siger Henning Hyllested til metroXpress.dk.
Ifølge metroXpress vil Waterfront ikke afsløre, hvilke institutioner og virksomheder der er på kundelisten.
21 Søndag på DR 1 afslørede, at DSB angiveligt har betalt Waterfront for at holde freelancejournalist Lars Abild beskæftiget med alt andet end netop kritiske artikler om DSB.
Lars Abild har tidligere skrevet et hav af kritiske artikler om blandt andet IC4-skandalen og DSB First-skandalen.
Af en mail fra Waterfront til underdirektør i DSB Peder Nedergaard Nielsen fremgår det, at: "Bureauet har i en årrække samarbejdet med Abild for at sikre, at han afstår fra at presse DSB i medierne (...). Vi løber - og har løbet - en voldsom risiko, for DSB's skyld."
Samtlige politiske partier i Folketinget er oprørte over sagen, og eksperter vurderer, at DSB's forsøg på at stække en kritisk journalist er ulovligt.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker