Da DSB kom med sit regnskab tidligere på måneden, måtte konstitueret direktør i DSB Jacob Kjær erkende, at man ikke kan få strækningen til at løbe rundt. Omkostningerne i Sverige er simpelthen for høje.
Kontrakten løb frem til 2018 - men nu vinker DSB farvel til den og til flere tab her. DSB stod nemlig til at tabe op mod 84 millioner danske kroner om året, indtil den oprindelige kontrakt udløb i 2018.
- Selvom den løsning, der nu er enighed om, betyder, at DSB Väst ophører med at eksistere, er jeg tilfreds med to ting: Aftalen kommer ikke til at betyde forringelser for kunderne, siger Jacob Kjær om sagen og fortsætter:
- Og aftalen er økonomisk set den bedst mulige for DSB og de danske skatteydere, siger han.
Aftalen betyder, at DSB betaler 205 millioner kroner til Västtrafik. Og det skal de 303 millioner kroner, som DSB hensatte i regnskabet for 2011, blandt andet dække.
De ansatte i DSB Väst bliver tilbudt at komme til at arbejde for den nye operatør. Samtidig vil kunderne ikke kommer til at opleve større forstyrrelser i trafikken.
DSBs øvrige togstrækninger i Sverige - driften af DSB Småland og DSB Upptåget - er ikke berørt af situationen med Västtrafik, oplyser DSB.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde